Merete Bøye
  • Kontakt
  • Foredrag
  • Sangaften
  • Bibelfortælling
  • Fotos

1984 og Fagre nye Verden

George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye Verden er de to store dystopiske romaner, vi bliver ved at vende tilbage til. Det må være fordi, de siger noget sandt. I foredraget fortæller jeg om de to romaner og undersøger, om der er noget i samfundet i dag, der kan ligne de samfund, som Huxley og Orwell beskriver.

Foredraget kan inddrage andre dystopiske romaner, fx Zamyatins "Vi", Bradburys "Fahrenheit 451" eller Karin Boyes "Kallocain". 
​
(60 min. Nødvendige hjælpemidler: ingen)
Tidligere holdt: Tidehvervs Sommermøde 2019; foredragsaftner i Kirke Stillinge​, Ørum, Ribe m.fl.
Billede

Brød og tv-shows
​- om bogserien Hunger Games

Den populære ungdoms-trilogi Hunger Games foregår  et samfund, hvor en kreativ elite har magten i landet Panem. Landets navn er inspireret af den latinske sætning panem et circenses - brød og skuespil. Folkene uden for hovedstaden sulter, mens eliten lever i luksus og ofte er beskæftiget inden for tv og underholdning. Spørgsmålet om, hvornår en krig er retfærdig, er et vigtigt tema i bøgerne. 
​
(45-60 min. Hjælpemidler: projektor)
​Tidligere holdt: Tidehvervs Sommermøde; foredrags-aften i Ans


Picture

Frihed må man kæmpe for

Ronald Reagan sagde, at friheden altid kun er én generation fra udryddelse. Frihed er ikke arvelig, den skal kæmpes for, beskyttes, og videregives fra generation til generation, ellers dør den. Men hvad er det for en frihed, der er så vigtig? Og kan det aldrig retfærdiggøres at give køb på friheden i fx tolerancens eller integrationens navn?
(50 min. Nødvendige hjælpemidler: ingen)
Tidligere holdt: Forskellige grundlovsmøder

Richard Adams' Kaninbjerget

​Richard Adams skrev romanen Kaninbjerget i 1972, men bogens skjulte kritik af det unaturlige ved både vestlige demokratier og totalitære systemer er stadig aktuel. På overfladen er det en børnebog, der handler om en flok kaniners kamp for at etablere en ny koloni. Men det er også en fabel, som vil lære os noget om, hvad der skal til for at opretholde et levedygtigt samfund. 

Lavet i anledning af bogens 50 års-jubilæum - foredragseftermiddag i Viborg Sognegård
Billede


​NYT: Kønsdebatten i Danmark
- fra sædelighedsfejden
​til #MeToo

Sædelighedsfejden var det navn, man gav til den diskussion, der udspillede sig om, hvilken seksualmoral der bedst passede til det nye, mere ligestillede samfund. Skulle kvinderne erkende deres egen kønsdrift og lade sig drive af den, ligesom mændene? Eller skulle mændene lære at tøjle deres drifter, sådan som kvinderne altid havde gjort? Vi lever igen i en tid, hvor kønsrollerne er i opbrud. Hvad betyder det for kønsrollerne og for den måde, vi taler om køn på? Og kan det gavne os i den situation at sætte os ind i positionerne i den 150 år gamle sædelighedsfejde? 
​

(Ca. 60 min. Hjælpemidler: projektor)
Tidligere holdt: Temaaften i Skt. Johannesgården, Århus

NYT: Hvad er et menneske værd?

Abortgrænsen er til diskussion i Danmark og flere andre lande. Skal abort være tilladt fra 12. eller 24. uge? Nogle steder i verden er det blevet tilladt at få abort helt frem til fødslen. I den anden ende af livet bliver assisteret selvmord mere og mere accepteret. Man mener i stigende grad. at et menneskeliv skal være "værdigt", for at det har "værdi". Men hvad er et menneske egentlig værd? 

(45-60 min. Nødv. hjælpemidler: projektor)
​

Tidligere holdt: Hans Tausens Hus, Viborg
Picture

Andre ønsker

Ovenstående er kun et udvalg af de foredrag, jeg har holdt.
Hvis jeg har tid og emnet interesserer mig, laver jeg desuden gerne et nyt foredrag.
Ring og spørg!
Powered by Create your own unique website with customizable templates.